Hvad er Flexleasing?

Ved flexleasing betales ikke den traditionelle 180% (150%) registreringsafgift ved indregistrering, derimod betales i stedet en flexafgift (Mellem 0,5 og 2 % pr. måned) som kun dækker den periode hvor bilen er indregistreret. Flexafgiften betales på en gang for hele perioden man ønsker at lease. Der betales ligeledes en rente af den resterende registreringsafgift – den er pt. på 2,4 %. Når leasingperioden er ophørt aflevere man nummerpladerne og herefter er bilen så uden afgift.

 

Fordele ved Finansiel Leasing:

  • Når man har fundet sin drømmebil, vælger man selv om man ønsker at lease den i f.eks. 12, 24 eller 36 måneder.
  • Camp Leasing finansierer bilens pris samt afgiften i perioden, med minimum 70 %.
  • Man betaler så op til 30 % af den samlede omkostning i udbetaling.
  • Når leasingaftalen slutter, købes bilen til en fastsat pris, som kan reguleres alt afhængig af hvilken værdiafskrivning man ønsker.
  • Markedet er meget større når bilen skal sælges igen, da den er uden afgift og derfor kan sælges i hele EU.

 

Hvem ejer bilen?

Bilen indregistreres med Camp Leasing som ejer og kunden som bruger.

 

Hvad sker der ved aftalens udløb?

Der findes flere muligheder ved udløb af en leasing aftale med Camp Leasing.

  • Mulighed for at forlænge leasingkontrakten.
  • Vi kan være behjælpelige med at betale den resterende registreringsafgift.
  • Vi kan være behjælpelige med at sælge den i DK eller i udlandet = et meget større marked*.

*Ved leasingaftalens udløb skal leasingtager som udgangspunkt anviser Camp Leasing en momsregistreret køber af bilen til den aftalte slutkøbesum. Det kan dog aftales at Camp Leasing er behjælpelig med at finde en køber.

 

Forsikring:

Når du leaser en bil gennem os, skal den selvfølgelig forsikres. Du har flere muligheder for at forsikre bilen: – Forsikring gennem dit eget forsikringsselskab – Få et forsikringstilbud fra vores samarbejdspartnere.

Du har også mulighed for at tegne en garantiforsikring på bilen – se mere under “garanti”.

 

Grøn Ejer-afgift / Vægtafgift

Leasingtager skal selv betale løbende udgifter på køretøjet, herunder grøn ejer-afgift/vægtafgift ved indregistrering i Danmark.

Ved indregistrering i Tyskland er der en tilsvarende Kraftfahrzeugsteuer. Dette ligger ca. på 2.500 til 3.000,- kr pr. år

 

Garanti:

Når man leaser et køretøj, gælder reglerne for købeloven ikke, og der er derfor ingen garanti eller reklamationsret på køretøjet.

Derfor har man som leasingtager mulighed for at tegne en garantiforsikring på bilen. Du er velkommen til at kontakte os, så finder vi en pris på netop dit køretøj.

 

Syn:

Alle køretøjer der leases skal være synet i Danmark. Når vi får et køretøj hjem, sørger Camp Leasing for at bilen bliver synet & toldsynet i Danmark.

 

Tidfrister:

Camp Leasing er storkunde og selvanmelder hos SKAT, så vi kan indregistrere køretøjer i løbet af få dage.

 

Vedligeholdelse:

Det er leasingtager alene der står for vedligeholdelse af køretøjet. Camp Leasing har ingen krav til vedligeholdelse af køretøjet. Vær dog opmærksom på at det har stor indflydelse på køretøjets pris når det skal sælges igen.

 

Afgiftssatser:

Når der Flex leases skal man betale en afgift pr. måned man ønsker at lease. Prisen for en aftale om flexleasing afhænger af bilens alder og betales på en gang for hele perioden.

Følgende afgiftssatser skal betales hvis køretøjet er:

 

1 – 3 måneder:

2 % af den normale registreringsafgift + 2,4% i forrentning af beløbet SKAT ikke har fået + 25% moms.

3 – 36 måneder:

1 % af den normale registreringsafgift + 2,4% i forrentning af beløbet SKAT ikke har fået + 25% moms.

Ældre end 36 måneder:

0,5 % af den normale registreringsafgift+ 2,4% i forrentning af beløbet SKAT ikke har fået + 25% moms.

Michael Sandfær

BMW 325d Touring

" Jeg kan klart anbefale Camp Leasing for en meget professionel behandling og højt serviceniveau ved leasing af 2 biler indtil videre. Herunder specielt en ekstra god behandling under totalskade af den første leasing bil, og fremskaffelse af en ny leasing bil inden for kort tid. Jeg forventer helt klart at bruge Camp Leasing når jeg skal lease bil igen om 3 år. "

Leif Hammer

Mercedes E200 St. car

" Jeg skulle have min gamle bil skiftet ud med en ny, og havde hørt om Camp Leasing fra en ven. Jeg kontaktede dem, og vi fandt hurtigt min drømmebil i Tyskland. Ekspeditionstiden var hurtig, og Camp Leasing kan varmt anbefales. "

John

Audi A6 2,7 TDi Avant

" Jeg havde fundet min ønskebil på mobile.de i Tyskland. Jeg sendte et link til Camp Leasing, og kort efter havde jeg et tilbud på bilen med danske plader. Da vi havde fået styr på det hele, kørte vi ned og hentede bilen. Jeg er yderst tilfreds med bilen, deres rådgivning og service niveauet. Jeg fortæller gerne nye potentielle kunder om min oplevelse og erfaring med Camp Leasing. Kontakt mig gerne, så kan jeg berolige jer med, at min handel er forløbet på en fin måde. "

Lasse H

Audi A5 Sportback

" Alle aftaler blev overholdt. God dialog og hurtig respons. Kan klart anbefale Camp Leasing, og vil helst sikkert selv bruge dem i fremtiden… "

Allan Kristensen

Audi A5 Sportback 3,0 TDI Aut.

" Jeg fandt min drømmebil på Mobile.de og Camp Leasing klarede resten. Efter at have surfet på tyske hjemmesider i et par måneder fandt jeg endelig min drømmebil. Jeg kontaktede Camp Leasing, som gav mig et godt tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Camp Leasing tog kontakt til bilforhandleren og fik en aftale i hus. Aftalen indeholdte blandt andet at bilen skulle være i tiptop orden, så der blev udskiftet et par ting på bilforhandlerens regning og bilen fik også et service inkluderet. Eneste bump på vejen var at tyskerne ikke var specielt hurtige og det var SKAT bestemt heller ikke, så jeg skulle have lidt tålmodighed. Men den var klart ventetiden værd. :o) Allan Kristensen – Audi A5 Sportback 3,0 TDI 2010 "

Anders Bidstrup

Audi A3 Sportback 2,0 TDI DSG

" Jeg fandt Camp Leasing på nettet, og kontaktede dem over mail. De svarede hurtigt og vi fik en snak om hvilken bil jeg gerne ville have og hvilke muligheder der var. Efter vi havde fundet den helt rigtige bil, kom den hjem og blev gjort klar til mig. Jeg er fuldt tilfreds med hele forløbet fra jeg kontakter Camp Leasing og til jeg kørte i min nye bil. Camp Leasing kan kun anbefales – kæmpe service, behagelig & kompetent. "

Erik Skaarup

BMW X5

" Har netop fået en skøn BMW X5 på Flexleasing. Gennem hele processen med indkøb, kontrakter og aflevering har Camp Leasing været helt perfekte. Dette er anden gang jeg bruger Camp Leasing og det bliver ikke sidste gang. "

Brian Madsen

Audi TT Coupe

" Jeg ville have en sommerbil, og kontaktede Camp Leasing. De fandt en rigtig flot og velholdt Audi TT, som køre perfekt. Camp Leasing kan til enhver tid anbefales. "